PERMANENT MAKEUP AALBORG

Permanente øjenbryn kan hjælpe dig med at indramme dit ansigt, fremhæve og åbne dine øjne. Flotte bryn skaber karakter til ansigtet og forstærker dit udtryk. Vores bryn, er ansigtets ramme og kan ændre dit ansigtsudtryk markant. Vi er fuldt ud bevidste om hvor stor betydning øjenbryn har for de fleste kvinder, og hos PMU by Sandra er vores formål at fremhæve din naturlig skønhed.

 

Powder brows –Fashion powder brows, Ombré eller Soft powder brows er en hel skyggelægning i brynet, som minder om en let optegning med pudder øjenskygge. Skyggen ligges bagved de eksisterende hår, for at fremhæve det naturlige bryn eller erstatte manglende hår. Powder brows er en teknik der passer til alle, og til dem som ønsker et naturlig og velformet bryn.

 

Permanent eyeliner er for de fleste den behandling, der er mest skræmmende at få lavet. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at det på ingen måde gør mere ondt eller er farligt. Permanent eyeliner på store eller små øjne kan pigmenteres således, at dit ansigt optisk syner mere i balance og dine øjne fremhæves på bedste vis.

 

Vippefortætning/lille eyeliner -en lille streg som pigmenteres imellem dine vippehår, så de syner mørkere og tætte. Denne behandling kan ikke samlingens med en eyeliner, men giver derimod et naturligt resultat, som fremhæver dine øjne markant.

 

Alm. eyeliner -er en klassisk fin tynd streg øverst langs vipperne, som giver et mere intenst og naturligt makeup look.

 

Special eyeliner -er en tynd streg inderst i øjenkrogen, som bliver breder ud mod øjet. Den kan laves med en “spids/hale” for at give et frisk løft til øjet. Denne behandling giver et mere makeup look, og intense flotte øjne.

 

Man liner -er ikke en decideret streg/liner men punkt pigmenteret langs vippehårene, for at skabe mere fylde. Behandlingen egner sig til mænd der har lyse eller få vippehår, som ønsker at skabe mere fylde til vipperne. Ligeledes til patienter der har været i et kemoforløb, hvor de har mistet vippehårene og som ønsker mere udtryk i øjnene.

 

Når det kommer til læber, er der mange der forestiller sig den hæslig 80’er liner som man lavede før i tiden. Idag skal permanent makeup heldigvis være så naturligt som muligt, og det gælder også læberne. Du kan få tonet din permanent makeup ind i hele eller dele af læben, uden en synlige overgang. Læberne kan også korrigeres hvis der er asymmetri eller ar. Læberne kan se mindre ud end hvad de faktisk er, hvis du med tiden har mistet farven i dem og konturen i læben er udvisket. Med permanent makeup på læberne kan man optisk set skabe fyldigere læber, med et frisk og ungt udseende. Resultatet kan ikke samlingens med en læbestiftsfarve, da pigmenterne er skab til at lave et mildt og naturligt resultat.

 

Lipliner -er en fin lille streg der pigmenteres langs læbekanten, for at definere konturen igen.

 

Lipliner med toning -er en lipliner langs læbekanten, som tones ind i læben for at give en mild overgang. Læbekontouren defineres og med en naturlig og ungdommelig farve, fremstår læberne fyldigere. Med denne behandling er der mulighed for korrigering.

 

Full-lips –her fyldes hele læben med farve og læbekonturen defineres. Det bedste valg hvis du har blege læber og ønsker at opnå en smuk og diskret ungdommelig farve i læberne, fyldige læber og defineret læbekontur. Men denne behandling er der også mulighed for korrigering af asymmetri, for at skabe balance i læberne igen.

 

Skønhedsplet –vi tegner op med en blyant, hvor du ønsker din skønhedsplet placeret. Vi behandler dog ikke ovenover en rigtig skønhedsplet.

 

Det er vigtigt at være helt indforstået med at ALT permanent makeup altid kræver minimum 2 behandlinger, før at behandlingen kan betragtes som værende færdig. Dette skyldes at vi arbejder så overfladisk i huden, at noget af farven vil afstødes i løbet af hudens månedlige fornyelse af hudceller. Ved nogle hudtyper og behandlinger er det ikke ualmindeligt at der skal 3 behandlinger til, før at det endelige resultat kan ses. I særlige og sjældne tilfælde kan det ske at der skal mere end 3 behandlinger til og yderst sjældent kan det også forekomme, at huden slet ikke vil optage farven. Dvs. at kroppen frastøder pigmentet, ligesom det også kan forekomme ved andre kosmetiske indgreb, hvor der placeres et fremmedlegeme i kroppen. Dette kan umuligt forudses af behandleren eller kunden selv og i disse tilfælde ydes der ingen refundering af penge for behandlingerne, som er foretaget. Dette må betragtes som en sjælden risici.